Flagermus er de eneste pattedyr, der har udviklet egentlige vinger ligesom fuglene. Vingen består af fin, tynd hud, der er spændt ud mellem armen, hånden og fingrene, kroppens side og bagben. Tommelfingeren er fri af huden og har en klo. Tommelfingeren bruges blandt andet, når flagermusen bevæger sig omkring på jorden.
Flagermusen er det pattedyr i Danmark, som vi har flest arter af. Der er nemlig 17 forskellige arter af flagermus registreret i Danmark.
Flagermus bruger lyd til at orientere sig i forhold til omgivelserne og til at fange bytte med. De bruger ultralyd, som er lyd der ligger over grænsen for menneskets høreevne. Lydbølgerne, rammer genstande eller byttedyr og kastes tilbage som et ekko.
I Danmark spiser flagermus insekter som myg, biller og natsværmer og også edderkopper.
Flagermus går i dvale om vinteren, og deres hjerteslag falder fra 400 slag (under hvilepuls) til blot 25 slag i minuttet
Enkelte flagermus kan blive over 25 år gamle, og føder fra de er 2 år , 1-2 unger om året
Vintersøvn
Mens de fleste insektædende fugle trækker sydpå om vinteren, løser flagermusene problemet ved at gå i dvale, og kan samles i kæmpe flokke, nogle få af disse vinterkvarterer, som f.eks. de jyske kalkminer, huser om vinteren flere tusinde flagermus og er overordentlig vigtige for arternes overlevelse.
Vinterkvarteret skal være uforstyrret, frostfrit, men med ret lave temperaturer på 2'- 8'C. Flagermusene kan overleve vinteren med kropstemperaturen nedsat til omgivelsernes temperatur, mens de langsomt tærer på de oplagrede fedtreserver. De vågner op spontant af og til, men mange forstyrrelser tåler flagermusene ikke, fordi gentagen vækning tærer for meget på fedtlagrene.
Radar syn og hørelse
Flagermus er de eneste pattedyr, der kan flyve aktivt, og alle vore hjemlige flagermusarter orienterer sig ved hjælp af ekko lokalisering eller sonar.
Under flugten udstøder de hele tiden, med små mellemrum, korte ultralydsskrig. Når disse lyde rammer f.eks. et insekt, en gren eller en husmur, opstår der ekkoer. Flagermusenes ører og hjerne er yderst effektive til at fange og bearbejde disse ekkoer. Det er også ved hjælp af denne sonar, at flagermusene kan flyve sikkert rundt i mørket, og det er den de benytter med stor præcision, når de fanger deres føde i form af insekter.
Ultralyde ligger over den menneskelige høregrænse, så for os forekommer de fleste flagermus altså tyste, selvom mange af dem i virkeligheden larmer ret kraftigt.
Vampyr flagermus
Der findes en flagermuse art der lever udelukkende af blod. De suger blod fra mange forskellige dyr, blandt andet dyr som heste, kvæg, æsler, høns og kalkuner. Vampyrflagermusen kan også sagtens æde blod for mennesker, og er slet ikke kræsen i den forstand.
Vampyren er et overnaturligt væsen i folketroen, som stiger op fra sin grav om natten og finder et menneske at suge blod fra, eventuelt ved brug af sine hugtænder og i en slags flagermusskikkelse. Den kendteste vampyr er Grev Dracula, som der både er skrevet bøger om og lavet mange film af.
Heldigvis lever vampyrflagermusen kun i Sydamerikas jungle.
