Musen

Musen er et nataktivt dyr, så de er vågne om natten og sover om dagen. Lige nu har den rigtig travl med at samle forråd til vinteren, hvilket blandt andet er nødder og bær.

Musesyn:

Musens øjne sidder uden på side af hoved, det gør de, for at musen kan se længere bagud, og dermed hurtigere opdage fare. Desværre har musen ikke noget krydsfelt foran, hvor øjnene krydser hinanden, og musen har derfor svært ved at se skarpt.

Musehørelse

Når musen er på jagt efter mad om natten, er der faktisk også rigtig mange andre dyr, der er ude for at finde mad. Og nogle af de dyr er på jagt efter mus. Det er for eksempel ræven og uglen. Men musen har en rigtig god hørelse, og dermed har den mulighed for at høre, hvis der nærmer sig et rovdyr på jagt efter mus.

Musesmag

Mus er ikke kræsne og spiser, hvad de kan finde af nødder, frø, bær, rødder m.m. Der findes dog ingen ostetræer eller –buske, og derfor er ost ikke musens primær føde. Nogle mus søger dog tættere på os mennesker, særligt når det bliver vinter og svære at finde mad. Mus spiser, hvad de finder, og det kunne være brød, pølse og ost.

Musebalance

Når musen skal op i træer og buske for at få fat i maden, må den have en rigtig god balance. Musen bruger sine klør til at holde godt fat og sin hale til at holde balancen.

Musestille

Fakta og fiktion

Du har måske hørt udtrykket ”musestille” eller, at der er forskel på ”mus og mænd”. Dette med klar hentydning til, at mus er stille og ikke udgør nogen trussel. Mus kan godt blive aggressive, når de er i parringstiden eller skal forsvare et territorium. Denne aggressivitet kan også være rettet mod mennesker.

Typisk vil en mus undgå kontakt med mennesker og løbe væk, hvis det er muligt. Hvis musen er presset op i et hjørne, kan den sagtens forsøge at forsvare sig selv. Derfor er det en god idé aldrig at tage kampen op imod en mus eller rotte, da de kan bære på farlige og smitsomme sygdomme.

Mus har hule knogler

Fiktion

Mus er kendt for at kunne klemme sig igennem små huller med en diameter på blot 6-7 mm. Det har formodentlig bidraget til myten om, at mus har hule knogler. Det har de ikke. Som os mennesker er mus hvirveldyr med muskuloskeletale systemer. Det betyder, at knogler, led og muskler styres af hjernen. Mus har ikke kraveben, hvilket tillader dem at være langt mere fleksible, når de skal igennem et lille hul.

Mus lever alene

Fiktion

I tegneserier ser man den ensomme mus sidde en lænestol i dagligstuen med billeder på væggen. Mus er ikke eneboere.

Både musene på landet og byen lever i grupper. De yngler tit og får omkring 10 kuld på seks-otte unger – hvert år. Får du øje på bare én mus omkring dit hjem, er chancen for flere ganske stor.