Hyld bliver ikke brugt i træindustrien. Men hyldeved er hårdt og gullighvidt som elfenben og rigtig godt at snitte ting af. Kernen er brun, og marven er blød og hvid og let at fjerne.
I gamle dage brugte mennesker hyld til at snitte husgeråd som skeer, håndtage, nåle, fløjter, linealer, tommestokke, spinderokke m.m. Grenene blev brugt til gærdestave og brændsel, skafter til skovle, stokke, ja endda møbler ”der aldrig blev ormstukne”.
På gamle grene forsvinder marven, og grenen er hul. Man har brugt de hule hylderør til f.eks. piberør, garntrisser og blæsepiber – en hul hyldepind, som man pustede til ilden gennem. Og stadig er der nogen der snitter sig en hyldefløjte.
Enkelte steder bliver hyldebuske dyrket til avl af hyldebær som koges til saft. Og mange henter blomster og bær på de vildtvoksende hyldebuske.
Men du kan lave meget andet af hyldebær og blomster. Te af de tørrede blomster. Pandekager af de friske blomster. Vin og snaps af bær og blomster. Tidligere lagde man hyldebær i sukker og spiste dem ligesom rysteribs. Og man syltede de grønne bær i eddike og sukker, og brugte dem i stedet for kapers. Blomsterne har man også brugt til parfume.
Fakta om hyld
Hyld er en busk der kan blive 8 meter høj
Hyld er hjemmehørende i Danmark
Hyld er en af de buske vi elsker og bruger mest
Vidste du
Frugter
Hyldebær er modne i september.
De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter.
Hvis du piller et bær i stykker, vil du finde 3 små sten og få farvet fingrene røde af saften. Hyldebær smager ok, men de er giftige rå.
Hvis du koger dem 1 kvarter til til hyldebærsaft og hyldesuppe, kan du fint spise dem.
Brug dog aldrig rå hyldebær til smoothie eller lignende, da det blåsyren kan give maveforgiftning og opkast.
Overtro om hyld
Hyldemor
I gamle dage skulle man spørge Hyldemor om lov, hvis man ville fælde en hyldebusk, eller skære grene af den.
Hyldetræet var Hyldemors ejendom. For at få lov at bruge det, skulle man gå baglæns hen til træet og sige tre gange: ”Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen”. Så kunne man skære. Hvis man glemte det, døde man.
Hyldefolk
I gamle dage troede man også, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.
