De fleste ræve bliver normalt højst 10 år gammel. Og som følge af jagt er 80 procent af den danske bestand af ræve faktisk under to år gamle.
Ræven har en skarp lugte- og høresans men ser dårligt
Ræven orienterer sig via lyd og lugt. Byernes lyde og lugte er vigtige informationer i rævens univers. Parker, gader og søer har karakteristiske lugte, som ræven kan bruge til at orientere sig efter.
Ræven opfatter landskabet som lugte, ligesom vi med synet opfatter landskabet som farver og former. Med sin skarpe hørelse kan ræven stedfæste byttedyr som smågnavere og insekter.
Rævens synssans er dårlig, så den ser kun et groft billede af omgivelserne. Dyret har derfor svært ved at se os, når vi ikke bevæger os.
Du skal derfor stå helt stille, hvis du opdager en ræv og har lyst til at iagttage den lidt længere. Står du i modvind, kan dyret ikke lugte dig.
Du kan lokke en ræv nærmere ved at pibe som en mus. Du kan frembringe lyden ved at suge luft ind mellem overlæben og tænderne i undermunden. Hvis du skaber den rigtige muselyd og samtidigt står stille, kommer ræven måske tættere på dig.
Rævens jagt-teknik og madvaner
Musen hører til rævens yndlingsføde. I sin jagt efter mus har ræven en helt bestemt teknik. Musen er følsom over for lyd. Det kan derfor være svært for ræven at liste sig ind på den i tørre blade og græs.
Når ræven med sin hørelse har vurderet, hvor musen befinder sig, sætter den i et spring, der kan være tre til fire meter langt.
Som regel rammer den plet, og musen bliver fanget mellem poterne. I byen tager ræven i høj grad også efterladt madaffald, og den kan gå i skraldespande, som ikke er ordentlig sikrede.
Ræve yngler i rævegrave eller huler
Ræve yngler i rævegrave, men kan også grave sig ind under bygninger eller ind i skråninger langs med jernbanerne. En rævegrav kan ofte have flere udgange, sådan at ræven let kan slippe væk.
Ræven bruger også sin rævegrav til at skjule sig og sove i, men så længe den ikke har unger i sin grav, så kan ræven godt være væk fra graven i store dele af året, hvor den strejfer.
Rævenes hvalpe
En sen aften i januar-februar kan man høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”, hvor sidste stavelse trækkes ud.
Hannen og hunnen kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. Hvalpene fødes i februar-marts, og der er 4-7 rævehvalpe i et rævekuld.
Efter hvalpenes fødsel deltager hanræven på lige fod med hunræven i at opfostre hvalpene. I territorier, hvor der er føde nok til mange ræve, danner rævene familiegrupper. Gruppen består af forældrene og 1-3 hunner fra sidste års kuld. Man kalder de unge hunner for hjælpere.
